Projekter – Københavns Universitet

Forside
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Psykoterapiforskning > Projekter

Projekter

Effekten af kognitiv adfærdsterapi og psykoanalytisk psykoterapi for bulimi

(Susanne Lunn, Stig Poulsen, Sarah Daniel, Birgit Bork Mathiesen)
Undersøgelsen omfatter i alt 70 personer med bulimi. Disse fordeles tilfældigt mellem to individuelle behandlingsformer, henholdsvis kognitiv adfærdsterapi over tyve uger eller psykoanalytisk psykoterapi over to år. Effekten af de to behandlingsformer vurderes gentagne gange, såvel mens behandlingen står på som efter afslutningen af terapiforløbene. Ved vurderingen af effekten anvendes både selvrapporteringsskemaer og interviewbaserede instrumenter, ligesom der både anvendes mål for symptomstatus og mål for mere personlighedsrelaterede dimensioner som tilknytningsmønster, forsvarsmekanismer mv.
 
Et centralt formål med undersøgelsen er at afklare, hvorvidt der er signifikante forskelle i effekten af de to behandlingsformer overfor bulimiens kernesymptomer på såvel kort som langt sigt. Endvidere ønskes en belysning af, hvorvidt der er forskelle i effekten af de to terapiformer for så vidt angår ændring indenfor de personlighedsrelaterede dimensioner, for eksempel tilknytningsmønstret.
 
Herudover ønskes en belysning af mere komplekse sammenhænge mellem behandlingsform og effekt. Der ønskes således en vurdering af, hvorvidt der er samvarians mellem ændring i de personlighedsrelaterede dimensioner og ændring af symptomstatus. Ligeledes analyseres resultaterne for at afklare, om klienter med særlige problemstillinger eller personlighedstræk systematisk har større udbytte af én af de undersøgte behandlingsformer.

Projektet er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation med kr. 2.138.000 og af Egmont Fonden med kr. 1.000.000. For nærmere oplysninger om projektet se www.psy.ku.dk/bulimi.

Det Nationale skizofreniprojekt

(Susanne Harder)
Projektet er et landsdækkende, naturalistisk multicenterstudie om intervention overfor personer med nydiagnosticeret psykose indenfor det skizofreni spektrum. Projektet er tre-armet og sammenligner integreret behandling, psykodynamisk psykoterapi + standardbehandling og standardbehandling alene og har follow-up 1, 2 og 5 år efter behandlingsstart. Projektet involverer 16 psykiatrisk afdelinger og har inkluderet ialt 562 personer. Dataindsamlingen er afsluttet, og projektet er i publiceringsfasen. Et- og toårsdata er publiceret, foruden en række delstudier, herunder 3 phd-afhandlinger, med udgangspunkt i datamaterialet. Femårsdata, samt yderligere delstudier forventes publiceret over de næste par år. Projektet er støttet af sundhedsministeriet med et beløb på i alt kr. 3.970.000. For nærmere oplysninger om projektet se http://www.nationaleskizofreniprojekt.dk/.

Tilknytningsmønstre og narrative processer i psykoterapi

(ph.d. projekt ved Sarah I. F. Daniel)
Ph.d.-projektet udgør en intensiv undersøgelse af narrativ mikroproces i terapisessioner med klienter, som tilhører de to primære usikre tilknytningsmønstre: Afvisende (Ds) og opslugt (E). Tilknytningsmønstre vurderes ud fra et Adult Attachment Interview før påbegyndelse af terapien. Projektets formål er at undersøge, hvorvidt og hvordan voksne klienters tilknytningsmønstre påvirker den terapeutiske dialog. Klienters til­knyt­nings­mønstre forventes at være forbundet med forskellige former for narrativ proces og at udgøre forskellige udfordringer i forhold til etableringen af en konstruktiv terapeutisk arbejdsrelation. En større viden om, hvordan klienters tilknytningsmønstre påvirker den terapeutiske proces, kan øge klinikeres mulighed for at tage disse mønstre med i betragtning og tilpasse den terapeutiske metode til klienters individuelle behov.

Mentalisering - den refleksive funktion og forandring i psykoterapi

(ph.d.-projekt ved Signe Holm Pedersen)
Begrebet mentalisering har siden slutningen af 90'erne indtaget en central placering i den kliniske psykologi. Mentalisering defineres som evnen til at forholde sig til sig selv og andre som motiverede af indre mentale tilstande - og beskrives som en oftest førbevidst psykisk evne, der er central i forhold til udvikling og behandling af psykopatologi. Mentaliseringsbegrebet er operationaliseret til brug i forskningssammenhænge i form af instrumentet the Reflective Functioning Scale.

Ph.d. projektet undersøger mentaliseringsteoriens påstand om mangelfuld mentalisering som en væsentlig årsag til psykopatologi ved at anvende instrumentet Reflective Functioning Scale på en population bestående af kvinder med diagnosen Bulimia Nervosa. På baggrund af den empiriske undersøgelse er projektet samtidig en videnskabsteoretisk diskussion af kurative faktorer i psykoterapi - herunder hvorvidt og hvor langt patologi og terapeutiske forandringsprocesser kan indfanges af teorier og praksisformer, der alene arbejder på førbevidste og bevidste lag af det psykiske.

Psykodynamisk profil hos personer med diagnosen Bulimia Nervosa

(Birgit Bork Mathiesen)
Karolinska Psychodynamic Profile (KAPP) er en metode til vurdering af psykens organisation (skrøbelighed og robusthed), affektforvaltning, interpersonelle relationer m.m. I samarbejde med cand. psych., ph.d. Charlotte Sandros er 20 kvinder med diagnosen bulimia nervosa samt en matchet kontrolgruppe (N=17) blevet undersøgt med KAPP. Sammenlignes disse to grupper har bulimigruppen signifikante problemer med krop/udseende og selvfølelse (p<.001), men også med ringe frustrationstolerance samt manglende behovshævdelse (overdreven følelseskontrol). Personlighedsstrukturen er samlet set ikke skrøbelig, men der er påfaldende problemer med afhængighed og separation (p<.05), hvor mange bulimikere har ubearbejdede oplevelser af sorg og tab. Disse fund udvides og underbygges nu med KAPP-profilen fra godt 50 deltagere i Susanne Lunn og Stig Poulsens bulimiprojekt.

Birgit Bork Mathiesen


Vurdering og behandling af personlighedsforstyrrelser

(Sebastian Simonsen)
Det er sandsynligt, at DSM-V vil inkorporere dimensionale elementer i diagnosticeringen af personlighedsforstyrrelser. En af de mest lovende modeller har udgangspunkt i spørgeskemaet DAPP-BQ (Dimensional Assesment of Personality Pathology- Basic questionnaire). Dette spørgeskema har jeg oversat i samarbejde med forskningslektor og psykiater, Erik Simonsen. Ph.d-projektet tager udgangspunkt i en psykometrisk validering af DAPP-BQ i både en patient- og en kontrolgruppe. Derudover er jeg særligt interesseret i at undersøge sammenhængen mellem forskellige personlighedstræk og særlige behandlingsstrategier. I den forbindelse er der et stort behov for forskning, der kan bidrage til forståelsen af, hvilke faktorer der er afgørende i bestemmelsen af fx omfanget af en psykoterapeutisk behandling. Nerven i mit ph.d-projekt er centreret om dette kliniske spørgsmål. 

1 og 5 års opfølgning på gruppebehandling af kvinder med senfølger efter incest i barndommen. En randomiseret undersøgelse af systemisk og analytisk gruppeterapi

(Henriette Elkjær)
Ph.d.-projektet er en 1 og 5 års opfølgning på en prospektiv randomiseret, kontrolleret undersøgelse der fandt sted på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i perioden 1998-2001, vedrørende evaluering af analytisk og systemisk gruppebehandling af kvinder med senfølger efter incest i barndommen. Opfølgningsprojektet inkluderer en registerundersøgelse.

Projektets formål er:

  • At undersøge om bedringen i kvindernes psykiske symptomer og sociale funktionsniveau vedvarer efter 1 og 5 år, samt belyse evt. forskelle i forløb over tid for de to behandlingsformer.
  • At undersøge hvilke gruppespecifikke faktorer der på lang sigt har betydning for behandlingens udkomme (fx struktur, støtte, symptom-/opgavefokuseret terapi, tydelighed af ledelse i gruppen).
  • At undersøge om forbrug af sundhedsydelser reduceres i 5-års-perioden efter behandlings afslutning, samt om der er forskel på forbrug af sundhedsydelser i de to grupper.

 

Birgit taler